Kejserinde Elisabeth ("Sisi") af Østrig-Ungarn (født den 24. december 1837) myrdes den 10. september 1898 i Geneve af den italienske anarkist Luigi Luccheni, hun blev 60 år gammel. I 1854 blev hun gift med sin fætter kejser Frans Josef 1. af Østrig. Fra 1867 var hun også dronning af Ungarn. Hun havde problemer med kejserhoffets strenge etikette, og hun isolerede sig stadig mere, blandt andet gennem årelange ophold borte fra hoffet, bl.a. i Venedig, på Madeira og på Korfu. Elisabeth arbejdede for at give Ungarn ligestilling med Østrig indenfor dobbeltmonarkiet og lærte flydende ungarsk. Til irritation for sin svigermor tilbragte Elisabeth mere tid i Budapest end i Wien. Nogle har sammenlignet Sisi med "lady Diana".