Den serbisk-amerikanske opfinder Nikola Tesla dør den 7. januar 1943, 86 år gammel. Han byggede den første vekselstrømsmotor i 1883, hvorefter han emigrerede til USA. Tidligt i karrieren arbejdede han for Thomas Edison med reparation og udvikling af maskiner, men de to opfindere blev bitre konkurrenter. Tesla fortsatte med at udvikle vekselstrømmen, mens Edison koncentrerede sig om jævnstrømmen. Tesla gjorde mange opfindelser, bl.a. radioen, Tesla-spolen, vekselstrøm, teleforce, induktionsmotoren, trådløs opladning m.m. De fleste anser italieneren Guglielmo Marconi som opfinder af radioen, men da Marconi i 1895 lancerede sin opfindelse, byggede den på forsøg, Tesla havde foretaget to år før. Marconi benægtede imidlertid, at han havde haft kendskab til Teslas forsøg, og det lykkedes ham at komme til at fremstå som opfinder af radioen. Få måneder efter Teslas død i 1943 afgjorde USA's Højesteret, at Tesla var den egentlige opfinder.