Den chilenske digter, diplomat og politiker Pablo Neruda (født Neftalí Ricardo Reyes Basoalto den 12. juli 1904) dør den 23. september 1973, 69 år gammel. Allerede som skoleelev begyndte han at skrive digte og essays. I 1921 flyttede han til Santiago for at studere fransk ved universitetet, men opgav snart studierne til fordel for digtene. I 1923 udgav han sin første digtsamling "Crespusculario" og året efter "Veinte poemas de amor y una canción desesperada" ("Tyve kærlighedsdigte og en fortvivlet sang"). Digtene var en samling erotiske kærlighedsdigte, som trods kritik blev oversat til en lang række sprog. I begyndelsen skrev han under pseudonymet Pablo Neruda, for at hans forældre ikke skulle opdage, at han imod deres ønsker arbejdede som forfatter, senere tog han navnet Neruda. I 1927 forlod han Chile for at beklæde sin første officielle post som konsul. I 1930'erne var han i Madrid, hvor han knyttede venskaber med digtere som Federico García Lorca og Rafael Alberti. Neruda støttede den spanske regering i kampen mod General Francisco Franco og udgav en samling digte kaldet "España en el corazón" ("Spanien i hjertet").
Den 4. marts 1945 blev Neruda valgt som senator for kommunistpartiet og blev året efter kampagneleder for det radikale partis præsidentkandidat Gabriel González Videla. Men efter at Videla var blevet valgt som præsident, begyndte han at bekæmpe kommunistpartiet, som blev forbudt. Under en tale i det chilenske senat anklagede Neruda Videla for overgreb på kommunisterne og opfordrede til brud med Videla. Neruda måtte gå under jorden og flygtede i begyndelsen af 1949 over Andesbjergene til Argentina på hesteryg. Her var han i eksil i tre år og blev bl.a. ven med Miguel Ángel Asturias. Neruda brugte Asturias' pas for at komme til Paris, hvor han sammen med Pablo Picasso talte ved et stort fredsmøde. I 1952 gik Videla af som præsident, og kommunistpartiet blev igen lovligt. Samme år blev Salvador Allende præsidentkandidat for socialistpartiet, men trods støtte fra Neruda tabte han præsidentvalget. Neruda brugte nu al sin tid på at skrive og udgive digte. Størstedelen af hans Nerudas poesi er oversat til dansk ligesom hans selvbiografi "Confieso que he vivido" (1974, "Jeg bekender, jeg har levet"). I 1971 modtog han nobelprisen.