Politikeren og historikeren Peter Munch (født den 25. juli 1870) dør den 12. januar 1948, 77 år gammel. blev var cand.mag. i historie og dr.phil i 1900. Han blev valgt til Folketinget for det Radikale Venstre i 1909 og opnåede genvalg indtil valget i 1945. Fra oktober 1909 til juli 1910 var han indenrigsminister og fra juni 1913 til marts 1920 forsvarsminister i Zahles ministerier og udenrigsminister 1929-1940. Munch var en af hovedkræfterne bag den danske neutralitetspolitik fra første verdenskrig til den tyske besættelse af Danmark. Efter udbruddet af første verdenskrig imødekom han med støtte fra Christian X et tysk ønske om mineudlægning i Storebælt. Efter krigens afslutning var han medlem af den danske Rigsdags delegation ved fredskongressen i Paris og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i Geneve. Ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940, tilbød han at trække sig som udenrigsminister, men forlod først posten, da Erik Scavenius overtog den 3 måneder senere.