Ulrik Cold

Operasangeren Ulrik (Thestrup) Cold (født den 15. maj 1939) dør den 13. oktober 2010, 71 år gammel. Mens han gennemførte det juridiske studium med embedseksamen i 1968, var han gang med en uddannelse som operasanger. Allerede i 1966 vakte han opmærksomhed, da han sang partiet som Seneca ved Studenteroperaens opførelse af Monteverdis "Poppæas Kroning". Han fik sin professionelle operadebut på Den jydske opera som Sarastro i "Tryllefløjten" i 1968. Fra 1969-1971 var han ansat ved Kassel Stadttheater, hvorefter han blev knyttet til Det kgl. teater. De følgende år gæsteoptrådte han på flere udenlandske scener. Han optrådte i mange vidt forskellige partier fx som Basilio i "Barberen i Sevilla", Marke i "Tristan og Isolde", landgreven i "Tannäduser", titelpartiet i "Tancréde" osv. I 1975 tiltrådte han posten som operachef ved Det kgl. teater i København. Da det gik op for ham, at stillingen vanskeligt lod sig forene med ønsket om en fortsat karriere som sanger, tog han sin afsked efter kun to sæsoner. Ulrik Cold var basbaryton og han optrådte også ved koncerter, operetter, musicals, film og TV.