Vilhelm Hansen, tegner og illustrator, Vilhelm Hansen dør den 3. december 1992, 92 år gammel. Sammen med sin hustru
forfatteren Carla Hansen skabte han den verdenskendte danske tegneserie Rasmus Klump. Tegneserien startede som en avisstribe i Danmark, men blev hurtigt udbredt til andre lande. I det første udkast, han laver, er historien baseret på en skildpadde. Denne figur bliver siden solgt til Toms Chokoladefabrik, hvor den bliver til Toms kendte chokoladeskildpadde. Senere får den dog lov til at være med i historien som Pildskadden. I 1952 udgav parret deres første bog med titlen "Rasmus Klump bygger skib". Siden udkom mere end 40 bøger med Rasmus Klump og hans venner: Pelle, Pingo, Skæg samt Pilskadden og Gøjen. Jeg har med fornøjelse læst dem alle, først for mine børn og siden for mine børnebørn. Jeg har også haft fornøjelsen at møde det elskelige ægtepar under en sommerfest i vores lille by Hornslet.