Christiansgades Skole
 Christiansgades Skole

 

 


4. mb klassen i 1961, til venstre fru Haaning, til højre hr. Møller

Denne side handler om en pigeklasse, som i 1962 forlod Christiansgades Skole. De fleste af os havde da gået 10 år på skolen. Vi var den sidste klasse, som forlod Christiansgades Skole efter afsluttet realeksamen, idet skolen samme år blev nedlagt som folkeskole pga. faldende elevtal. De tilbageværende ca. 200 elever og et antal lærere blev overført til den nye Frydenlundskole tæt på grænsen til Hasle. Aarhus Handelsstandsforenings Handelsskole (senere Aarhus Købmandsskole) overtog bygningen og indrettede den til brug for handelsskoleundervisning. Flere af os har under vores uddannelse også frekventeret handelsskolen i Christiansgade. I 2005 købte FO-Aarhus bygningerne og omdøbte stedet til "Folkeoplysningens Hus", hvilket i dag fremgår af gavlen ud mod Vester Allé.


50 års klassejubilæum i 2012

Træk af skolens historie
I årene op til år 1900 var der opstået mangel på skolepladser til piger midt i Aarhus. Drenge og piger gik på den tid ikke i samme klasse, end ikke i samme skole. Byrådet besluttede at opføre en ny kommunal pigeskole i Christiansgade. Arealet havde i umindelige tider heddet "Bispetoften", selv om det ikke længere var ejet af kirken. En del tilhørte Aarhus Mølle, og før der kunne bygges på stedet, måtte der gennemføres mageskifter i området. Vejen, der førte ned mod åen og videre over broen, hed "Vejen bag om byen" eller "Jeronimusbakken" - det er den, vi i dag kender under navnet Vester Allé. Ud mod Vester Allé lå allerede flere monumentale bygninger, ridehuset, dragonkasernens hovedbygning og fattiggården, sidstnævnte medførte, at Vester Allé i folkemunde var kendt som "Fattiggårdsbakken". Disse monumentale bygninger krævede næsten, at der blev opført en skole af god kvalitet og med god arkitektur, hvorfor der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om den nye skole.

Christiansgade Skoles facade, 1929

Årsagen til, at der blev gjort så meget ud af et skolebyggeri, kan være, at det var den første bygning, der blev opført i den nye gade, Christiansgade, som året forinden var blevet navngivet efter den regerende monark, Christian IX. Statsbiblioteket var også på vej med sin store bygning, som blev indviet i 1901.

Christiansgade Skole i 1947 set fra Vester Allé

Af konkurrencebetingelserne fremgik, at skolen skulle have facade mod Christiansgade, at hovedbygningen skulle opføres i to etager med høj kælder, og der skulle være 15 klasseværelser. Der var også krav om, at den almindelige undervisning ikke måtte kunne forstyrres af aktiviteter i gymnastik- og sanglokalet. I kælderetagen skulle der være gymnastiksal og et rummeligt omklædningsrum. I forbindelse med legepladsen skulle der være et stort halvtag samt "et passende antal retirader". Man udbad sig også et overslag over "en overlærerbolig i villastil". Den skulle være på seks værelser foruden pigekammer, køkken, spisekammer og kælder, men prisen måtte ikke måtte overstige 11.000 kr. Vinderen ville modtage et beløb på 500 kr. - hvilket var lidt mindre end en årsløn for en arbejdsmand.

I efteråret 1898 modtog byrådet - lidt skuffende - tre forslag. Det ene kunne straks kasseres, men tilbage var der to, udarbejdet af hhv. Thorkel Møller og Carl Harild. Lidt besynderligt tilfaldt præmien Thorkel Møller, men det projekt, man valgte, var det, som var udarbejdet af Carl Harild. Byrådet fandt, at Harilds forslag krævede en del "tilpasninger", før det opfyldte de stillede betingelser. Harild havde i flere år arbejdet for den så kendte kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, og Harild var også konduktør på Aarhus Teater, der netop var under opførelse. Efter Hack Kampmanns død i 1920 overtog Carl Harild i øvrigt ansvaret for færdiggørelse af flere af mesterens ikke-færdiggjorte projekter. Christiansgades Skole var et af Carl Harilds første selvstændige projekter, og han blev siden palæforvalter på Amalienborg.

Pigeklasse 1902 med lærerinde Agnes Kjær

Skolen havde efter forordningen et syvårigt forløb med to forskoleklasser for 7-9-årige og fem hovedskoleklasser for 9-14-årige. I de fire nederste klasser betaltes der 2 kroner om måneden i skolepenge, i de tre øverste 3 kroner. Skolebetalingen ophørte i 1912. I spidsen for skolen satte kommunen "selvfølgelig" en mandlig overlærer; det kræver selvfølgelig sin mand at stå i spidsen for en borgerskole. 15 år senere blev overlærer Arnstrup dog afløst af Theodora Müller, som havde været ansat ved skolen siden 1901. Hun blev udnævnt til overlærer (datidens betegnelse for skoleinspektør eller skoleleder) og blev dermed den første kvinde i en kommunal lederstilling i Aarhus, og hun bestred hvervet som overlærer, indtil hun gik på pension i 1939. Elev- og klassetallet voksede, og der gik ofte 500-600 piger på skolen, i gennemsnit omkring 29 piger pr. klasse. I tagetagen var der indrettet bibliotek, fysiklokale og plads til pedellen. Også kælderetagen var godt udnyttet. Herfra var der indgang til den store gymnastiksal og i tilknytning hertil omklædningsrum og bad. I bygningens modsatte ende var der indrettet skolekøkken. Der var to lærerværelser, og da de fleste lærere var kvinder, var deres lærerværelse naturligvis det største. Nej, selvfølgelig kunne de mandlige og de kvindelige lærere ikke anvende samme lærerværelse.

Christiansgade Skole i 1947 set fra Vester Allé

Kunstneren Karl Hansen Reistrup, som også har dekoreret Aarhus Teater, Marselisborg Slot og Tinghuset, var med til at udsmykke den nye skole, og han udførte to medailloner, som blev ophængt på ydermuren. Den ene viste en lille pige med flæseforklæde, mens den anden var en pige på vej til at forlade skolen, nu symboliseret med blondekrave, broche og håret i fletninger. De to platter hænger i dag på Frydenlundskolen.

Det i dag helt utænkelige skete: arkitekten overholdt budgettet. Skolen kostede 136.000 kr, og overlærerboligen 11.000 kr.

Fra 1925 til 1935 var Richard Gandrup lærer på skolen. Gandrup, som også var forfatter, arbejdede meget med skolens kor, og Pigekoret fra Christiansgades Skole var meget efterspurgt til koncerter og deltog i flere radiotransmissioner. Gandrups afgang fra skolen blev smukt afsluttet med koncerter i Viborg og Århus Domkirke.

Det meste af tiden gik der 500-600 piger på skolen, men efter krigen ændrede boligmønstret sig, nye villakvarterer skød op rundt om byen, og boligforeningerne opførte moderne lejligheder i byens periferi. Måske derfor vedtog kommunen, at der fra 1952 også skulle optages drenge i den gamle skole. Den skiftede derfor navn til Christiansgades Skole, og ordet "Pige" udgik. I 1962 var der dog kun et par hundrede elever tilbage, fordelt på 9 klasser, så skolen blev lukket, og elever og lærere overført til Frydenlundskolen. Vores klasse var som tidligere nævnt den sidste, som forlod Christiansgades Skole efter afsluttet realeksamen.

Det var derfor med nogen overraskelse, at vi i 2011 så en artikel i Århus Stiftstidende med overskriften "De sidste jubilarer fra Christiansgades Skole. Den sidste real-klasse fra Christiansgades Skole midt i Aarhus har netop været samlet for at fejre sit 50 års jubilæum.. Men som bekendt skal man ikke tro alt, hvad man læser i avisen.

Skolens naboer og omgivelser
Grundene i Christiansgade med den fine udsigt ned over åen var selvfølgelig attraktive. Frimurerordenen solgte deres bygning i Amaliegade til fagbevægelsen og påbegyndte i 1908 et storbyggeri i Christiansgade. Kun en smal udgang adskilte de to byggerier fra hinanden. Der var endnu en ledig grund på Vester Allé over for den nye pigeskole. Her blev i 1906 indviet et nyt ting- og arresthus. Bygningen blev meget monumental, vistnok fordi man håbede på, at man herved kunne tiltrække landsretten til Aarhus. Det skete som bekendt ikke.

Christiansgade Skole

I vores skoletid blev Vester Allé fra Rådhuset og ned til åen kaldt "Fattigmandsbakken", fordi der her lå en række "sociale" institutioner: en skole, en kaserne, et ting- og arresthus og en fattiggård. Den gamle kaserne er blevet til kultur- og udstillingshus. AROS ligger, hvor fattiggården lå. I den forreste del af fattiggården var der fritidshjem om dagen og ungdomsklub om aftenen. På fattiggården kunne man købe optændingspinde, som var kløvede og bundtede af stedets beboere.

Husker du vor skoletid?
De første 5 år gik vi i underskolen, som var udelt. Ved afslutningen af 5. skoleår kom vi til en eksamen, som afgjorde, om vi skulle fortsætte i "den fri mellemskole" eller "eksamensmellemskolen". Mellemskolen var 4-årig og omfattede som det fremgår 6.-9. klassetrin. "Eksamensmellemskolen" blev afsluttet med en eksamen, som dannede grundlag for evt. optagelse på gymnasiet. Elever, som ikke søgte i gymnasiet, kunne afslutte med realeksamen, som var en 1-årig overbygning i 10. skoleår.

Christiansgade Skole med inspektørboligen i forgrunden

De fleste dage mødte vi klokken 8, og når klokken ringede ind, stillede vi op klassevis to og to. Herefter gik vi i god ro og orden ind i forhallen, hvor vi sang morgensang til orgelledsagelse. Derefter gik vi til vores klasse, hvor vi stod ved vores plads, indtil læreren sagde: "Vær så god at sætte jer". Vi sagde De og Frøken eller Hr Lærer. Kom der en voksen ind ad døren i timen, rejste vi os automatisk op og satte os først igen, når pågældende forlod lokalet.

Vi rakte hånden op, når vi ville sige noget. Især i de første år brugte vi meget tid på at terpe salmevers. Sidenhen var den den lille og den store tabel, der blev terpet. Der var lektier i de fleste fag og en del hjemmearbejde. Glemte man det, kunne man få en "sveder", altså sidde en time efter skoletid, og enten kigge ud i luften eller skrive en stil eller løse andre opgaver, man havde "glemt" at lave derhjemme. For mindre forseelser kunne vi blive sendt uden for døren eller hen på inspektørens kontor. En af de hyppigste forseelser var at vinke til fangerne, som sad i arresten bag Tinghuset. Det var selvfølgelig forbudt, men spændende. I underskolen fik vi karakterbog med hjem hvert kvartal, i mellemskolen dog kun to gange om året. Skalaen, "Ørsteds skala", som holdt sig i mere end 100 år, anvendte karakterværdierne ug, mg, g, mådeligt eller slet. Karakterbogen skulle underskrives af en af forældrene. Udover karakterer i alle fag kunne karakterbogen også indeholde såkaldte "anmærkninger" fra læreren. Mere populær var poesibøgerne, hvor vi skrev små vers til hinanden.

I skolekøkkenet havde vi husgerning og lærte vi at bage, lave mad og gøre rent. Vi lærte også at passe børn og lægge ble på store dukker.

Vi gik i skole hver dag, også om lørdagen. Om lørdagen fik vi dog fri allerede kl. 13, mens de andre dage sluttede kl. 14. En undervisningstime varede 50 minutter, hvorefter der var et frikvarter (?) på 10 minutter. Disse skulle uanset vind og vejr tilbringes i skolegården. Der var ikke de store udfoldelsesmuligheder her, men ofte gik vi arm i arm 2 eller flere sammen småsnakkende rundt i gården. Undertiden sjippede vi, spillede med hønseringe eller marmorkugler eller spillede bold op ad en mur. En lærer sørgede for, at der var ro og orden i frikvarteret.

Vi fik hver dag en skolemadpakke, som vistnok var sund. Man kunne vælge, om man ville have 2, 3 eller 4 stykker smørrebrød. Vi var ikke lige begejstrede for pålægget, som bl.a. omfattede hakket æg og sild samt leverpostej (som havde en gennemtrængende smag af levertran). Kun hvis man havde bestilt og spist 4 stykker smørrebrød, kunne man få ekstra stykker smørrebrød, dejlige sammenlagte, fedtebrødsmadder med groft salt på. Vi fik også en 1/5 liter mælk og et æble.

En af de sanglærere, som efterfulgte Richard Gandrup, var Svend Vagner, hvis datter Hanne gik på skolen fra 6. til 9. klasse. Du kender hende måske bedre som Hanne Bæk Hansen, politidirektør i København fra 1995-2009. Hun overvejede faktisk at studere musik og var i en periode elev på Det Jyske Musikkonservatorium, inden hun påbegyndte jurastudiet på Århus Universitet.

Selvfølgelig gav vi lærerne øgenavne som Grønsvær, Havgassen og Pinden. Den lærer, som vi respekterede mest og så op til, var vores klasselærer Birgit Haaning. Det var lidt usædvanligt, at hun var vores klasselærer, da vi havde hende til engelsk og ikke, som det var almindeligt, til dansk. Øvrige lærere var Einar Møller, som vi havde til ??? Øvrige lærere???

Folkeoplysningens Hus siden 2005

På Folkeoplysningens hjemmeside er en fin gennemgang af Christiansgades Skoles historie. Klik her, hvis du vil læse den.

Andre kilder:
Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg.
Skoler og skolegang i Aarhus 1930-1970. Århus Byhistoriske Udvalg, 1978.