Citater af Johannes Møllehave

Det var godt, vi fik det bedre - men de ville være bedre, hvis vi havde fået det godt.

Du må ikke være så bange for at sige og gøre det forkerte, så kommer du aldrig til at gøre det rigtige.

Du skal også have tyngde. For skæbne får man kun, hvis man har tyngde. Uden tyngde flyver tilværelsen forbi os. Når vi ser noget ligegyldigt i fjernsynet eller lader dagene smuldre. Og det er faktisk en ubærlig lethed.

Humor er det man mangler, når man forsøger at forklare, hvad det er.

Humoren er saltet i suppen - og for meget salt kan også ødelægge den gode mad.

Humorens hemmelighed er ikke til at få øje på. Ligesom saltet i suppen.

Hvad er bedst - at tænke overfladisk om sine dybder eller dybt over sin overfladiskhed?

Man kan blive såret mere eller mindre alvorligt, strejfsår, som bare svider lidt – og så kan man blive såret lige i hjertet.

Min overfladiskhed stikker ikke så dybt.

Når du virkelig er sur og forurettet og går i baglås, siger du: Det er også mig, det altid får ud over. Og så er du alt. Og verden er intet. For verden er skrumpet ind til din forurettelse.

Når man bliver såret, må det skyldes, at nogen siger, man ikke er, hvad man tror, man er, eller gerne ville have andre skulle tro, man er.