30 september 2000

Det var en lørdag aften

Det begyndte, da Ingelise som sædvanligt ringede til mig, da tiden for klassefesten nærmede sig. Det lød meget uskyldigt, men satte en masse i gang i mig: "Skal vi spørge, om A-klassen vil med i år"?

Min første indskyldelse var: "Hvorfor i alverden dog det?" Men som mange af jer ved, er min mund oftest hurtigere end min hjerne. Så min mund svarede: "A-klassen?" - nærmest for at vinde tid. "Ja, dem fra parallelklassen!"

"Jamen, dem kender vi jo næsten ikke!"

"Jo, der var da fx Lars, som holdt nogle fede fester nede i Strandparken! Kan du ikke huske ham?"

"Det bedste ved Lars var da, at vi fik ham byttet med Hanne Sørensen."

""Hvad angår fester, kan jeg udmærket huske, da hans søde mor - Dagny - kom ned under festen med et fad smørrebrød. Og brutalt af Lars fik besked på at sætte fadet udenfor døren og så forsvinde. Jeg tror ikke, at hun satte pris på Lars' økonomiske sans som gjorde, at han altid ville have lyset slukket. Og var det ikke samme Lars, som skød sig i fingeren med en pistol på klassens tur til Bornholm. Og Nymann måtte grave pistolen ned et eller andet sted i den sparsomme Bornholmske muld? Jeg tror, jeg har set ham i et Se&Hør ved frisøren, hvor han blev kaldt 'fummelfinger direktøren'. Jo, Lars husker jeg kun alt for godt."

"Ja, men hvad så med Mogens og Bent? Dem kom du da lidt sammen med?"

"Ja, jeg kan huske, da de under en oprydning i kælderen i Stadion Allé fandt en 105 m granat fra 2, verdenskrig. Den travede de troskyldigt gennem hele byen med og afleverede den til Politiet. Så vidt jeg husker, fik de ingen ros for det. Og Bent, var det ikke ham, hvis bror altid gik rundt med tophue. Jeg mener, at den måske går i arv i familien, for jeg har flere gange set Bent med samme hovedbeklædning.

"Men Hans Brædder - han kom da i dit hjem?"

"Ja, han var nu mest min mors yndling. Han spurgte engang min mor, om det ikke var rimeligt, at når han engang fandt en kone, at hun skulle tjene sine egne lommepenge. Tænk at være så fornuftig som 15 årig."

"Hvad så med Carl Gustav?"

"Ja, det er s'gu rigtigt. Ham har jeg ikke tænkt på i flere år. Vi var rigtig gode kammerater. Men vores veje skiltes, da han blev skolelærer. Han bor vistnok stadig lige syd for grænsen. jeg tror, han flyttede derned, dengang det blev forbudt at slå børn i skolen. Ja, det kunne være helt sjovt at møde Carl igen."

Da vi mødtes hos Ingelise, havde hun udover Birthe Hald og undertegnede også inviteret Tove Poulsen og Per Lysdahl. Tove havde jeg ingen problemer med at snakke med. Men Per kunne dårligt huske, at han havde gået i skole. Og han kunne i hvert fald ikke huske nogen fra vores klasse. Han kunne dårligt huske, at han havde været med til Toves bryllup! Jeg tænkte for mig selv: "Hvad sagde jeg?".

Under vores snak, som - må jeg indrømme - efterhånden blev mere og mere hyggelig, gik det op for os, at vi ikke kendte Carl Gustavs adresse, og jeg påtog mig opgaven med af få ham lokaliseret. Det skulle jeg s'gu aldrig have gjort. Talrige forsøg med at finde ham over Internet var resultatløse. En opringning til Dansk Lærerforening gav intet resultat. Nå, han har sikkert ikke betalt kontingent. Et par emails til danske skoler i grænselandet blev venligt besvaret - men uden resultat.

En dag meldte Ingelise, at Bjarne havde fundet ud af, at Carl Gustav boede i Åbyhøj - jeg fornemmede, at hun ikke var imponeret af mine anstrengelser. Jeg ringede straks på nummeret - det var en lørdag eftermiddag - og fik en mand i røret. Jeg mente at kunne høre, at det ikke var Carl, så jeg spurgte frisk: "Er din far hjemme - han skal til klassefest". Svaret lød: "Hvis han havde levet, ville han være blevet 100 år i år". Jeg fandt hurtigt en anledning til at slutte samtalen.

Men så kom jeg i tanker om, at Carl havde en søster Grethe, og hende fik jeg lokaliseret gennem Tele Danmarks Pensionskasse. Og endelig fik jeg forbindelse med Carl. Han kunne ikke forstå, at jeg ikke havde spurgt Tove Poulsen, "for hun har da min adresse". Ak ja - den A-klasse.

Men nu håber jeg, at vi trods alt vil få en dejlig aften i hinandens selskab.