Beppe Wolgers
Børn er et folk, og de bor i et helt andet land,
dette land er en regn og en pyt.
Der sejler drengenes skibe fra strand til strand
og når frem uden ror og kahyt.
Der går en pige og samler sten,
hun har syv - tusind - ni.
Træernes konge står tyst på en gren
og ser folk gå forbi.
Der går en dreng, og han ler imod tø.
Der går en pige som bygged’ en ø
af fire skamler.
Der går en dreng og alting bli’r af guld,
som han samler.
Børn er et gådefuldt folk i en helt anden verden.
Børn er et folk, og de bor i et helt andet land
dette land er en regn og en blæst.
Der fandt en dreng måske frem til et nyt Samarkand
på sin sorte og springende hest
Der går en pige og nynner ved tanken
om børn hun skal få
Der står en dreng og han maler på planken,
at jorden er blå.
Der går en dreng, som blev vild kannibal.
Der lister kongen af skyggernes sal
efter en røver.
Der fandt en tøs ny grimasser, som hun
går og prøver.
Børn er et gådefuldt folk i en helt anden verden.
Børn er et folk, og de bor i et helt andet land,
dette land er en gård og en sti.
Der sker en aften med månen bag skovens rand
nok et spændende togrøveri.
Der går en dreng, og han drømmer han tipper,
og vinder hver gang.
Træernes brusen og fugle som pipper
bli’r mageløs sang.
Der bli’r en ting uden værd til en skat.
Der - der bli’r senge til skibe hver nat
og går til månen.
Der findes riger, som ingen af os
kan ta’ fra dem.
Børn er et gådefuldt folk i en helt anden verden.