Første dag i Valencia. Vi besluttede at spadsere til den gamle bydel - eller den historiske bydel, som den oftest benævnes - og vi ville gå nede i Turia flodens gamle leje. Du husker måske fra foregående side, at bystyret efter nogle voldsome oversvømmelser i 1957 besluttede at omlægge flodens forløb. Det gamle, frugtbare flodleje blev efterfølgende omdannet til en pragtfuld park, der som en grønt bånd slynger sig gennem Valencia. Turia-parken, som er omkring 8 km lang. adskiller den gamle og den nye bydel. Bredden varierer mellem 200 og 500 meter. Da den er forsænket i forhold til de støjende omgivelser, er det ren afslapning at spadsere her. Ingen biler og motorcykler og ingen trafiklys. Kun fredsommelige joggere og cyklister samt fodgængere.
Gennem parken løber flere gang- og cykelstier. Langs stierne er der en del idrætsfaciliteter for BMX-cykling, skateboard, bordtennis, basketball, mini-golf og den spanske nationalsport pétanque. Vi så også en rugbybane - rugby bliver stadig mere populært i Spanien. En flot atletikbane samt fem fodboldbaner er der også blevet plads til. Langs stierne er der masser af bænke, hvorfra man fx kan nyde synet af de mange kunstværker, statuer og fontæner.
Af de mange legepladser er den mest populære nok Gulliver-legepladsen, hvor en figur af den kæmpemæssige Gulliver, Jonathan Swifts helt, ligger bundet til jorden af de små Lilleputter. Børnene kravler med fryd omkring på hans skikkelse og suser ned ad de mange rutchebaner. Her er også et kæmpemæssigt skakbræt.
Ialt 19 broer fører trafikken hen over Turia-parken, nogle er fodgængerbroer, nogle er bilbroer, men de fleste betjener både kørende og gående trafikanter. Fra broerne er der nedgang til Turia-parken. Broerne er meget forskellige. San José er fra 1606, men er blevet udvidet i 1900-tallet. Næste bro er Serranos Broen fra 1518, og lidt længere nede er Puente de la Trinidad, Treenighedsbroen, som er den ældste fra 1404. I nærheden ligger et kloster af samme navn. Denne bro hviler på ni gotiske søjler og er udsmykket med statuer. Puente del Real, kongebroen, fra 1500-tallet ledte over til et kongepalads, som for længst er revet ned. Næste bro er designet af Santiago Calatrava, som du kommer til at høre en del mere til, når vi om et par dage tager ud til kunst- og videnskabsbyen, som tæt ved kysten. De lokale kalder broen for La Peineta, hvilket er betegnelsen for en spansk kam, og sandt er det, at broens linier minder om en spansk kam. Puente de las Flores, Blomsterbroen fra 2002 er smukt udsmykket med farvestrålende blomster, som bliver udskiftet 2-3 gange om året.
Efter ca 20 minutters spadseretur forlod vi Turia-parken ved Torres de Serranos, som er en af to bevarede byporte til det gamle Valencia. Vi skulle komme til at holde af de daglige (dejlige) spadsereture gennem parken til og fra den gamle bydel. Vi undrede os over, at der tilsyneladende kun var et enkelt sted, hvor man kunne få lidt at spise og/eller drikke i parken. Det skal dog nævnes, at der blev solgt fastfood fra et par skure, når der blev spillet fodboldkampe.
Nu er vi kommet til et af byens vartegn, "Torres de Serranos", som engang indgik i den store mur omkring byen. Byporten vender mod nord i retning af Barcelona. Den anden byport hedder "Torres de Cuart", som vi også vil besøge. Den vender mod øst, altså mod Madrid. Tårnene blev opført fra 1392-1398 under den dygtige arkitekt Pere Balaguer. Skønt portene blev bygget til byens forsvar, tjente de i næsten 300 år fra 1586-1887 som fængsel for adelsmænd, der var kommet galt afsted - på samme måde som Tower of London og Bastillen i Paris. Det er formentlig derfor de overlevede nedrivningen af bymuren i 1865. Tårnene blev restaureret fra 1893-1910.
Tårnet er på samme tid både enormt og frygtindgydende og elegant med sit gotiske ydre. Man kan spadsere rundt på de forskellige etager og fordybe sig i de gamle udsmykninger. Fra den delvist åbne bagside kan man nyde synet ud over Turia-parken. Åbning af den såkaldte Fallas Festival annonceres fra tårnet, og byens borgere inviteres i at deltage - mere herom om lidt.
Der er adgang til Torres de Serranos på disse tidspunkter: tirsdag-lørdag 10:00-14:00 & 16:30-20:30, søndag 10:00-15:00, mandag lukket. Der er (gratis) guidede ture (desværre kun på spansk): tirsdag-lørdag kl. 11:00, 12:00, 13:00, 18:00 og 19:00; søn- og helligdage kl. 11:30, 12:30 og 13:30.
Bag tårnene ligger et hyggeligt lille torv, hvor vi en af dagene fik en kold øl og lidt tapas til frokost (Bestil fx tre tapas variados og lad tjeneren selv vælge hvilke. Serveret med dejligt brød og en øl eller et glas rødvin, rækker det fint til en frokost for to). Desværre er der kun sol på pladsen en times tid om eftermiddagen, men det opvejes af det behagelige personale. Vi befinder os nu i Barrio del Carmen, som er den mest charmerende del af den gamle bydel. Vi spadserer videre for at komme frem til rådhuspladsen. Undervejs passerer vi bl.a. katedralen, men den vender vi tilbage til i morgen.
"Plaza de Ayuntamiento" er en af de største og måske den smukkeste plads i Valencia. Den ene imponerende bygning ved siden af den anden ligger omkring pladsen, som almindeligvis opfattes som byens centrum. De fleste af bygningerne er opført i 1800- og 1900-tallet.
Den mest dominerende (fremtrædende) bygning på pladsen er rådhuset (Ayuntamiento), som ligger i den sydlige ende. Jeg må tilstå, at jeg ikke selv har taget ovenstående billede, men fundet det på nettet. Mulighederne for et ordentligt foto var begrænset af, at der overfor rådhuset var opstillet et stort ståltrådsbur - vi skulle snart finde ud af, hvad der var formålet med denne specielle indretning. Bygningen, som er udsmykket med typisk spanske og valencianske elementer, er yngre, end den ser ud til. Indtil 1934 lå rådhuset på Plaza de la Virgin. Ved opførelse af rådhuset inkluderede man en flere hundrede år gammel læreanstalt i byggeriet.I rådhusets åbningstid er det muligt at besøge ""Museo Historico"", det historiske museum.
Vi havde læst, at indgangen til det lille museum, som ligger på anden etage, går gennem rådhusets hovedindgang, men vi kunne ikke se noget skilt. Efter at have taget mod til mig fremstammede jeg "museo historico" til en af betjentene, som stod til venstre for hovedindgangen. Betjenten smilede og ledsagede os hen til en metaldetektor. Efter at have passeret denne pegede han op ad den smukke marmortrappe til museet. Vi begyndte med at kigge ind i "Sala de Cristal", den luksuriøse modtagelseshal. Herefter gik vi ind i museet, som har åbent mandag-fredag fra 9-14 - der er gratis adgang. Den første sal viser i malerier, tegninger og fotos byens udvikling gennem de seneste par hundrede år. De efterfølgende sale var helt fantastiske, udstyret med prægtige malerier, møbler, statuer mv. Især loftet tager næsten vejret fra én. Museet indeholder en samling af genstande fra byens historie såsom byens officielle flag, kong King Jaime I's sværd og byens nøgler, som han modtog, da de kristne tilbageerobrede Valencia fra maurerne - den vigtigste begivenhed i byens historie - måske bortset fra de to gange, hvor byens stolthed valencia FC vandt det spanske mesterskab i fodbold. Museet viser også mange fascinerende illustrationer fra byens historie. Det er måske for meget at kalde samlingen et museum, men der er mange spændende genstande, våben, beklædningsgenstande, gamle plakater mv omfattende de seneste par hundrede år.
Lige overfor rådhuset ligger hovedpostkontoret, som bestemt også er værd at kigge på med dets flotte joniske søjler og den smukke kuppel. Vi listede ind i forhallen for at tage et billede af de smukke lokaler. Desværre blev jeg standset i mit forehavende af en emsig vagt (tjenstivrig er måske mere velvalgt).
Som så ofte er sket for os før, konstaterede vi, at vi lige skulle være kommet enten ugen før eller ugen efter. I dette tilfælde gik vi glip af Fallas Festivalen, som skulle være den mest fantastiske af alle festivaller. Oprindelig var Fallas en hedensk fest, hvor man fejrede forårets komme og bad for en god vækst på markerne. I 1500-tallet udviklede den sig til en festdag til ære for St. Josef (på spansk San José), Jesu far, som er skytshelgen for tømrerne. På St. Josefs dag den 19. marts brændte man de træbeslag, som byens lamper havde hængt i hele vinteren - nu gik det jo mod lysere tider. Disse løsslupne fester var længe en torn i øjet på kirken og myndighederne, som i 1851 fik løjerne forbudt. Efter protester fra befolkningen indførte man i stedet en beskatning, jeg tror, det hedder "en adfærdsregulerende skat" - men intet hjalp. Med tiden er festivalen vokset til at fylde 5 dage fra den 15. til den 19. marts, og i den periode går byen amok i fest og farver og fyrværkeri. Mere end 350 steder i byen bliver der den 15. marts opstillet enorme figurer, Fallas, lavet af træ, gips, voks og mapmaché. En falla består almindeligvis af et antal figurer, typisk 30-50, som i den lokale dialekt benævnes "Ninot". De er særdeles livagtige. Ofte afbilder man scener med spanske eller udenlandske berømtheder - ofte kendte politikere, fx George W. Bush.
Forstokket og erotiske, som de sikkert har været, blev de hyldet af den almindelige befolkning og afskyet af spidsborgere og puritanere, som altid blev holdt for nar. I dag går det ud over politikere, kunstnere, de rige, populære sangere, fodboldspillere, tyrefægtere osv. Der har været rapporter om Fallas fra 1751, 1783, 1789, 1792, 1796 og 1820. I 1851 forbød myndighederne og de gejstlige dem på grund af deres spøgefuldheder over samfundets spidser. Men Fallas havde dybe rødder, og befolkningen gjorde indsigelse mod afgørelsen. I 1883 beskattede Rådhuset hver Falla med 30 pesetas. I 1885 blev skatten hævet til 60 pesetas, og der var kun en. I 1886 var byen helt uden dens fest, men folkemængden protesterede så voldsomt i gader, at myndighederne sænkede skatten til 10 pesetas, og valencianerne kunne nyde 29 fallas mere frække og næbbede end nogen sinde.
Disse Falla fremstilles af såkaldte "Casal" i byen, fx en gade eller en forening, og der er flere hundrede af disse i Valencia. Det tager indtil seks måneder at lave en Falla , og den kan koste flere hundre tusinde kroner. Hver Casal har sin designer, som bruger næsten al sin tid på at lave den perfekte Falla. Den dyreste Falla i 2006 skal angiveligt have kostet 600.000 € - alle betalt af den pågældende organisation. Den gennemsnitlige Falla er 10-15 meter høj, mens de største kan være 20-30 meter høje og skal rejses med flere kraner. Hver Falla ledsages af et digt eller nogle vers, ofte med satirisk eller politisk indhold - alt forfattet på valenciansk. For hver Ninot fremstilles en lille Ninot kaldet Ninot infantil.
Blandt de kvindelige medlemmer af en Casal, Falleras, vælges en Fallera Mayor (over 14 år) og en Fallera Mayor Infantil (under 14 år). De pågældende repræsenterer deres Casal og deltager i forskellige ceremonier, hvor de optræder som en slags ambassadører for byen. I mange tilfælde er de pågældende nødt til at droppe ud af et studium eller forlade jobbet i et år for at løse det ærefulde erhverv.
I løbet af ugen står byen på den anden ende: der er tyrefægtning i arenaen, historiske og religiøse processioner, paella konkurrencer, optog af kandidater til den årlige skønhedskonkurrence. Hver morgen kl. 8 marcherer brass bands ned ad gaderne fulgt at børn og voksne, som kaster fyrværkeri over alt. Ofte er fyrværkeriet så voldsomt, at bilernes tyverialarmer går i gang og blander sig i musikken. Hver dag kl. 14 antændes fyrværkeri overalt i byen. Det største fyrværkeri finder sted på Plaza Anyuntamiento, hvor tusindvis af festglade mennesker møder op. Rådhusklokken slår, og en yndig pige kommer ud på balkonen og siger til fyrværkerimesteren, at nu må han begynde. Og pludselig eksploderer pladsen, i løbet af 6-7 minutter bringes adskillige hundrede kg fyrværkeri til eksplosion. Det fortælles, at jorden ryster i næsten 10 minutter, og man føler sig hensat til en slagmark. Til gengæld er man døv og sanseløs i flere minutter, når fyrværkeriet hører op.
Den 17. og den 18. marts ofrer hvert hold blomster til Jomfru Maria, og af disse blomster konstrueres en figur af jomfruen. Der er mulighed for at stemme på den figur, man synes bedst om.
Figurerne forbliver på deres pladser indtil den 19. marts. Denne dag kaldes "La Crema" - "afbrændingen". Først på aftenen kører unge mænd rundt og laver huller i figurerne med økser, og hullerne fyldes med fyrværkeri. Folkene i gaderne begynder at synge og huje, og al gadebelysning slukkes. Præcis kl 24 sættes der ild til alle dukkerne. Lokale "brandmænd", "bomberos" sørger for, at de tilstødende bygninger ikke tager skade af ilden. Denne begivenhed er blevet beskrevet som: "en krydsning mellem en sjofel udgave af Disneyland, den 4. juli i New York og jordens undergang!". Valencia går i bogstavelig forstand op i flammer. Den figur, som har fået flest stemmer, bliver sparet for flammerne og optages på the det lokale Ninot Museum. Allerede fra den 1. februar er nogle af årets figurer udstillet på Nuevo Centro???. Nuove Centro indeholder omkring 100 butikker, her iblandt det berømte El Corte Ingles stormagasin.
Du kan læse mere om festivalen på denne hjemmeside.
Jeg har lavet denne kalender eller tidsplan for afvikling af Fallas Festivalen. Festivalen varer i princippet mindre end en uge med afslutning på St. Josefs dag den 19. marts. Jeg har altid ment, at man gjorde for lidt ud af jomfru Marias beskedne ægtemand, tømrersvenden fra Nasareth, som ifølge det nye testamente var en god stedfar for guds søn Jesus. Vi ved ikke andet om ham, end vi kan læse i juleevangelierne. Det vigtigste er nok, at han er af Davids hus, idet man derved får opfyldt de gamle profetier, og det er jo altid vigtigt.
Forberedelserne til næste festival begynder, når den foregående festival er afsluttet. Håndværkerne - eller jeg burde nok kalde dem kunstnerne- går i gang med at udforme de nye figurer, "Ninots". De forskellige Fallas-grupper går i gang med at rejse penge til næste festival. I oktober eller november kåres de to Fallas dronninger, en i aldersgruppen 8-11, og en i gruppen over 18 år. De 12 kandidater, som ikke bliver valgt, udgør dronningens hof og deltager efterfølgende i flere ceremonier. Sidst i januar holdes en reception for de to dronninger i byrådssalen. Senere samme dag præsenteres de i Palau de la Música, Musikpalæet.
I februar afholdes en koncert med Fallas musik i Palau de la Música. Hver Fallas-gruppe (Casal) afleverer en figur til udstilling i teltet udenfor Centro Nuevo. Tilskuerne stemmer på deres favorit, og den Ninot, som får flest stemmer, kåres som vinder og undgår at blive brændt. Siden bliver figuren overført til Fallas-museet, som vi også besøgte. Fra Torres de Serranos, en af byens to gamle byporte, opfordrer de to dronninger alle byens borgere om at deltage i festen.
Fra den 1. marts er der hver dag kl. 14 fyrværkeri (mascletá) på Plaza del Ayuntamiento. Flere tusinde mennesker trodser den nærliggende risiko for varige høreskader og møder op. Jeg kan bevidne, at jorden ryster under fødderne af én. Om aftenen turnerer de forskellige Fallas-grupper rundt i byens gader og uddeler vin, frugt og slik til de heldige, som de møder på deres færd. Fallas-rallyet med deltagelse af et halvt hundrede smukke veteranbiler afvikles. Den første søndag i marts afvikles en parade med børnenes Ninot-figurer, og den afsluttes med et farvestrålende fyrværkeri.
Den 15. marts kl. 8 opsættes børnenes Fallas, og kl. 20 lukker Ninot-udstillingen. De forskellige Fallas-grupper (Casals) rejser deres figurer inden midnat, hvor dommerne tager rundt og bedømmer værkerne. Fallas-figurerne bedømmer i forskellige kategorier, og de tilhørende poetiske udgydelser indgår i bedømmelsen. Herefter festes resten af natten med sang og dans. Der er igen fyrværkeri i Paseo de la Alameda. Som det fremgår af ovenfor viste foto, kom vi forbi en Fallas-figur, som tilsyneladende var klar til opstilling. Den bestod af 6-7 komponenter, som hver for sig var indpakket i svær plastik. Det var let at se, hvorfor der skal bruges kraner for at få rejst sådan en fætter.
Den 16. marts kl. 16.30 rejses en stand overfor rådhuset til brug ved præmieoverrækkelser. Nogle af Fallas-håndværkerne har også lavet julescener, og en dommerkomité uddeler priser til vinderne. Fallas-håndværkerne har på forhånd udarbejdet en model af deres design. Dommerkomitéen vurderer disse modeller og uddeler præmier til den bedste. Ved midnat er der igen fyrværkeri i Paseo de la Alameda
Den 17. marts kl. 9.30 uddeles præmier overfor rådhuset for bedste Ninot-procession, for den smukkest udsmykkede gade mv. Fra kl. 16 indtil midnat er der "Ofrenda de Flores a la Virgen de los Desamparados" - "ofring af blomster til Jomfru Maria for de Fortabte". Omkring 100.000 personer - heri medregnet kvinder og børn :-) - begiver sig afsted fra deres bydel til Plaza de la Virgin. Hver Casals medlemmer går sammen ofte med bands i spidsen. Hver Casal medbringer blomster i bestemte farver til udsmykning af Jomfru Marias 14 meter lange robe; årets dekoration er på forhånd fastlagt af en designer, som bevarer den som sin egen hemmelighed. Hemmeligheden afsløres gradvist, efterhånden som rapræsentanter fra de forskellige Casals har anbragt deres blomster på Jomfru Marias robe på Plaza de la Virgin. Denne ceremoni afsluttes omkring midnat med Fallera Mayor Infantil i spidsen for at fortsætte den følgende dag. Først kl. 1 om natten er der fyrværkeri i Paseo de la Alameda.
Den 18. marts kl. 14 er der som sædvanligt fyrværkeri på Plaza del Ayuntamiento. Kl. 16 fortsætter ofringen af blomster til Jomfru Maria som ovenfor beskrevet. Denne dags parade afsluttes med Fallera Mayor i spidsen. På dette tidspunkt flyder gaderne omkring pladsen med blomster, som bliver liggende den følgende uge. Kl. 1.30 om natten begynder, hvad mange anser som verdens bedste fyrværkeri, i Paseo de la Alameda.
Vi var så "heldige" den første dag at løbe ind i fyrværkeri på rådhuspladsen. Vi kom forbi kl. 12:30 og så mange hundrede mennesker, som havde taget opstilling ved rådhuset. Vi besluttede at blive stående og afvente, hvad der ville ske - jeg tror nok, at vi forventede at se en procession eller lignende. Foran rådhuset var man i gang med at lægge røde løbere ud på en opstillet tribune, og det vrimlede med TV-folk. På rådhusets balkon stod et kvindekor på en halv snes medlemmer iklædt folkedragter. Tilstrømningen af mennesker, stort set alle lokale, voksede. Altaner og balkoner fyldtes også af ivrige tilskuere. Kl. 13:30 begyndte man at spille musik, og folk sang med af fuld hals. Vi stod ved siden af en lille familie, tilsyneladende mor og datter, søster og mormor. Den lille pige var utålmodig og spurgte jævnligt: Hvornår begynder det? jeg tænkte, begynder hvad? Kl. 14 brød helvede - undskyld fyrværkeriet - løs; jorden rystede under vores fødder, og trommehinderne blafrede. Jeg holdt mig for ørene, men blev med fagter af en venlig dame gjort opmærksom på, at jeg kunne sprænge mine trommehinder, da lyden jo også kommer ind gennem munden. Fyrværkeriet voksede i intensitet, og jo mere det knaldede, jo mere jublede tilskuerne. Efter en evighed på 15-20 minutter sluttede fyrværkeriet, hvorefter folk stormede over mod buret på pladsen foran rådhuset. Det viste sig, at det var her, at flere tusinde stykker fyrværkeri var "installeret". Fyrværkerimesteren banede sig vej gennem menneskehavet og gik ind i rådhuset for at dukke op straks efter på balkonen, hvor han modtog folkets hyldest.
Hvis du har lyst til at høre, hvorledes fyrværkeriet lød, så klik på startknappen ovenfor. Du skal formentlig trykke et par gange, inden det går løs. God fornøjelse.
Den 19. marts kulminerer festen. Kl. 11 er der messe til ære for San José, St. Josef med deltagelse af de to Fallas-dronninger og deres hof. Kl 12.30 uddeles blomster til Fallas-dronningerne og deres hof på San José broen i overværelse af et billede af St. Josef. Denne ceremoni afsluttes med et fyrværkeri. Hvorfor egentlig? Der er formentlig ingen, som længere er i stand til at høre noget som helst. Kl. 14 er der det sædvanlige fyrværkeri på Plaza del Ayuntamiento. Kl. 22 brændes børnenes Fallas-figurer, den såkaldte "Crema de las Fallas Infantiles". Kl. 23 brændes den af børnenes Fallas, som har fået flest stemmer. Kl. 24 brændes alle Fallas - bortset fra vinderen - omkring i byen. Kl. 0.30 brændes også vinderen, og alt eksploderer i fyrværkeri, musik, sang og dans. Mange fester til den lyse morgen. Fallas-håndværkerne drømmer formentlig om næste års produktion, som helt sikkert vil vinde prisen som den bedste. Byens brandmænd, Bomberos, har travlt med at forhindre alvorlige ildebrande, idet Fallas-figurerne står temmelig tæt på de omkringliggende bygninger.
Efter at have overværet fyrværkeriet vaklede vi fra Plaza del Ayuntamiento et par hundrede meter længere ned til "Estacion del Norte", Station Nord. Ja, jeg ved godt, at det ikke lyder særlig sexet at besøge en jernbanestation, men Estacion del Norte er efter min mening et spændende bygningsværk. Den forbinder Valencia med andre større spanske byer, ligesom der også er forbindelse til Nordeuropa. Stationsbygninger er opført fra 1906-1917 i en slags nygotisk, modernistisk stil. Facaden er spændende med de tre tårne og de mange udsmykninger.
Når man kommer ind i banegårdshallen, bliver man betaget af den næsten kalejdoskopiske udsmykning med keramik, træ, glas og metal. De mange mosaikker er udført i farvestrålende valenciansk keramik med motiver hentet fra byens landlige omgivelser og giver et glimt af den lokale kultur. Der ligger et udmærket cafeteria i forhallen, hvor man evt. kan indtage en beskeden frokost. I venstre side af den store banegårdshal er der offentlige toiletter.
Hvis du kigger på fotoet ovenfor, kan du til venstre på "Plaza de Toros" se (eller i hvert fald ane) den store tyrefægterarena, som har været centrum for tyrefægtning i Valencia i næsten 150 år. Den er som traditionen foreskriver opbygget som et romersk kolosseum, men udsmykningerne er snarere græske. Ringen har en diameter på 52 meter. Udenom denne ligger den store bygning i fire etager med kolonnader. Når der ikke er tyrefægtning, anvendes arenaen undertiden til markeder, koncerter eller cirkus. Det meste af tiden er den lukket. Vi kom forbi et par gange, og hver gang var der lange køer ved billetlugerne - ja, man kan godt stå i køer til tyrefægtning. I forbindelse med den årlige Fallas Festival afholdes adskillige tyrefægtninger, og selv om fodbolden i dag er Spaniens nationalsport, er der tilsyneladende stadig et stort publikum til tyrefægtning.
I tilknytning til tyrefægterbygningen ligger et lille museum, "Museo Taurino". For at finde indgangen skal du passere arenaen og dreje til højre ind af en lille passage eller arkade med masser af mindre butikker. Den uanseelige indgang til museet ligger på højre side. Der er åbent tirsdag-søndag fra kl. 10-20, gratis adgang.
Museet, som ligger på de øverste etager i bygningen, beskriver tyrefægtningens historie, og der er udstillet mange effekter hørerende til sporten eller kunsten og dens udøvere fra det 18., 19. og 20 århundrede. Ja der er sågar en udstoppet ryr. Vi undrede os over, hvor små tyrefægterne, matadorerne er, fx i sammenligning med deres kolleger, pacadorerne. Der var en større udstilling om en matador, som ender sit liv i arenaen med masser af billeder fra den sidste forestilling, fra hans begravelse og fra avisernes dækning. Desværre var alle tekster kun på spansk, og det var ikke tilladt at tage fotos.
Da vi kom ned til receptionen, fulgte en flink dame os over den lille gårdsplads så vi fik et kig ind i den store arena. Nogle malere var i gang med at gøre klar til sæsonåbningen en uge senere. I arenaen så vi et par drenge (unge mænd), som var i gang med træningen til tyrefægter. I stedet for en tyr anvendte man et par horn på en træplade.
Som dreng, må jeg indrømme, var jeg fascineret af tyrefægtning, og jeg har især slugt Hemingways beretninger om kampen mellem mennesket og det enorme dyr. Siden er min interesse for tyrefægtning kølet betydeligt, og det samme gælder for den spanske befolkning, som efterhånden hellere vil gå til fodbold. Sæsonen for tyrefægtning falder i tre perioder: i marts i forbindelse med Las Fallas festivalen, i juli under Feria de Julio, og i oktober.
Jeg vil kort fortælle om aktørerne i en tyrefægtning og om, hvorledes den afvikles. Kampen står mellem en torero, også kaldet en matador (spansk for gylden dræber) og el toro, en specialopdrættet tyr på omkring 600 kg. Der er tale om en flere tusinde år gammel tradition, som foregår efter ganske bestemte, næsten religiøse ritualiserede retningslinier. Det var romerne, der indførte tyrefægtningen til de spanske kolonier, og da de trak sig tilbage, overtog de adelige spanske riddere sporten. Omkring år 1600 forbød den spanske konge sine adelsmænd at deltage i tyrefægtning. I stedet udviklede kampene sig til en egentlig profession, og de nuværende regelsæt blev fastlagt.
Tyrefægtningen (corrida) indledes med indmarchen, el paseillo, hvor tre matadorer præsenterer deres hold, cuadrillas. Deltagerne hilser på el Presidente, som i gamle dage nok var præsidenten, men i dag blot en respekteret herre. El Presidente giver signal til kampenes begyndelse. Der er almindeligvis seks kampe på programmet, idet tre matadorer hver får to tyre.
En af rytterne, el alguacil, henter nøglen til tyrenes stalde, og den første tyr lukkes ind i arenaen. Her modtages den af tre peones, som vifter med deres kapper, capotes. Kapperne er lyserøde på den ene side og gule på den anden. Når tyren kommer for tæt på, gemmer de sig bag nogle til formålet opstillede træskærme, burladeros. Imens aflurer matadoren tyrens bevægelsesmønstre. Herefter lukkes lukkes picador'erne ind. Siddende på hesteryg planter de små lanser i nakken på tyren. Herefter kommer to banderilleros ind i arenaen. De går frem mod tyren med farverige stave, banderilla, som de placerer i tyrens ryg. Alle disse forberedelser har til formål at ophidse og udmatte tyren, inden kampens anden hovedperson, matadoren kommer på banen. Uden disse forberedelser ville matadoren formentlig ikke have en chance overfor det vældige dyr.
Matadoren kommer ind i arenaen til fods med sin røde muleta, kappe, som han holder udspændt med et lille sværd, la espada. Dette er sidste akt, "tercio del momento supremo". Tyren og matadoren står alene overfor hinanden. Nu begynder la faena, en art dødedans mellem mennesket og tyren, hvor matadoren skal viser sit mod og sine færdigheder. Når tyren angriber med sine 600 kg, står matadoren afventende indtil sidste øjeblik, hvor han dirigerer tyren udenom med en yndefuld bevægelse af sin muleta. Det gælder om at komme så tæt på tyren, som det er ham muligt. Med sin kappe laver han yndefulde - og dødsensfarlige - figurer som veronica, chicuelina, faroles, gaonera etc. Formålet er at finde ud af tyrens temperament og især dens bevægelser. Publikum giver højlydt udtryk for deres begejstring - eller skuffelse. Til sidst udskifter matadoren sit sværd med et andet sværd, el estoque, som har den rette krumning. Med dette sværd skal tyrefægteren dræbe tyren - helst ved første forsøg. Sværdet stikkes ned mellem skulderbladene og skærer pulsårerne over dybt inde i tyrens bryst. Lykkes det ikke, hujer det sagkyndige publikum. Hvis matadoren har gjort sit arbejde tilfredsstilende, tildeler el Presidente ham et eller flere hæderstegn, et øre eller halen fra tyren. Og så er næste tyr klar til at indtage arenaen. Jeg har set flere tyrefægterarenaer i mit liv, men jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil gå til en corrida.
Her kan du også læse mere om tyrefægtning. Da jeg besøgte hjemmesiden (i 2008) var priserne hhv. 67,75 € og 92,50 €. Billetprisen afhænger af, om man sidder sector sol (i solen), sector sombra (i skyggen) eller i sector sol y sombra (hvor man sidder noget af tiden i sol og nogen af tiden i skygge). Herudover afhænger prisen også af, hvor langt man sidder fra arenaen. Kun en tåbe frygter ikke den gloende spanske sol.
Vi besøgte også det såkaldte Fallero Museum, som huser alle de Ninots, som siden 1934 er blevet kåret som den bedste og dermed undgået at blive flammernes bytte - som en journalist vel ville have udtrykt det. Du husker nok, at en Ninot er en enkelt af de mange figurer, som indgår i en kæmpestor Falla. Disse figurer er så smukt udformede, at de sagtens kan konkurrere med figurerne på Madamme Tussaudss voksmuseum. Hertil kommer, at de fleste i høj grad er præget af humor, hvilket må fortælle et eller andet om valencianerne, som jo selv har (be)stemt. Den ældste Ninot er som nævnt fra 1934, og den hedder "Bedstemor og Barnebarn". Den er udarbejdet af Vicente Benedito og stod dengang på Plaza del Mercado Central. Birgit gjorde mig opmærksom på, at det ikke var tilladt at fotografere på museet, men da havde jeg allerede taget nedenstående billede.
Udover de seneste 75 års Ninots, som vises i kronologisk orden, kan man se en udstilling af de tilhørende plakater. Desuden er der billeder af de respektive Fallera Mayor; de seneste år er der malt portrætter af de pågældende. Endelig så vi en model af, hvorledes fyrværkeriet på rådhuspladsen er opbygget. Endelig kan man på en 10 minutters video følge en Fallas Festival fra begyndelsen og til og med den afsluttende afbrænding af Fallas-modellerne. De første Ninots var lavet på en ramme af krydsfiner, udfyldt med strå og iført gamle klæder. Siden begyndte man at arbejde i karton. Siden er kunstnerne begyndt at anvende først polyester og siden polystyren. Desværre er alle tekster på engelsk, men du kan få en engelsksproget brochure sammen med billetten.
Museet er indrettet i et gammelt lazaret, som ligger lige overfor "Ciutat de las Arts y de les Ciencies", "Kunst- og videnskabsbyen". Adressen er Plaza de Montolivet 4. I 1834 blev det indrettet som militærbarak og siden som militærfængsel. Siden 1934 har det fungeret som museum for de vindende Ninot-figurer. Museets åbningstid er tirsdag-lørdag fra kl. 10-14 & kl. 16:30-20:30, søndag og helligdage fra 10-15, mandag lukket. Vi gav 2 euro for at komme ind, men jeg er ikke klar over, om vi fik pensionistrabat. Du kan komme til museet med bus 13, 14, 18, 15, 95 og 35, hvis du synes, at der er for langt at spadsere.
På vej tilbage til vores hotel besøgte vi de udstillede Ninot-figurer. Du husker måske, at der for hver Fallas skulle afleveres en Ninot-figur til udstilling. Denne udstilling kunne ses i to store telte foran det store indkøbscenter Centro Nuevo, som lå blot to minutters gang fra vores hotel. Der var udstillet i hundredvis - om ikke i tusindvis - af figurer. Alle var mærket med et nummer, navn på den pågældende Casal samt kunstnerens navn. Her kunne folk afgive deres stemme på den Ninot, de syntes bedst om, og som ville undgå at blive flammernes bytte og i stedet blive udstillet på Fallero Museet. Nedenfor er vist billeder af nogle få af de udstillede figurer. Jeg tror, at vi gav 2 euro for at komme ind. Udstillingen var åben fra kl. 10-20:30.
Hvis du vil med os til nogle af de andre smukke og spændende pladser i Valencia, så klik her. Ellers bare tak for selskabet.
Vælg næste side:
