Argo

Jason
Jason Sagnet om Argonauternes togt er et af oldtidens mest berømte. Myten er udførligt beskrevet i et epos fra den hellenistiske periode, Argonautika, skrevet af Apollonios af Rhodos i Alexandria i det 3. århundrede fvt. I sit værk fortæller Apollonios om Jason og Argonauternes togt til Kolchis for at hente det gyldne skind. Historien begynder i Boiotien, hvor Athamas er konge. Athamas er søn af vindenes gud, Aiolos og skyen Nefele, som også er af gudelig afstamning. Sammen har de børnene Frixos og Helle. Kongen gifter sig på ny, denne gang med Kadmos' datter Ino. Kadmos er søn af den fønikiske konge Agenor og broder til Europa. (Du husker måske historien om Zeus, som bortfører den smukke prinsesse Europa til Kreta?).

Ino viser sig som en ond stedmoder, der lægger planer om at slå de to børn ihjel. Hun overtaler landets kvinder til at riste sædekornet, inden de lægger det i jorden. Da kornet (selvfølgelig) ikke spirer, spørger man oraklet i Delfi om, hvad man skal gøre for at afvende misvæksten. Dronning Ino bestikker eller truer budbringerne fra oraklet til at fortælle, at drengen Frixos skal ofres for at afgrøderne skal vokse. Mens Frixos ligger klar på offeralteret, redder Nefele ham og søsteren Helle ved at sende en vædder med gylden uld. Vædderen, som Nefele har fået af guden Hermes, tager dem op på ryggen og fører dem bort i luften ud over havet. Desværre falder Helle af undervejs, og havner i det smalle stræde, som forbinder Ægæerhavet og Marmarahavet. Det sted, hun lander, får hendes navn, nemlig Strædet ved Hellespont (Dardanellerne). Det lykkes Frixos at nå frem til Kolchis, som ligger ved foden af Kaukasus i det sydøstlige hjørne af Sortehavet. Her ofrer han vædderen til Zeus og hænger det gyldne skind op i den hellige lund, hvor det vogtes af en drage, som aldrig sover. Aietes, som er søn af Helios, giver Frixos sin datter til ægte, og de får mange børn.

Historien flyttes nu til Iolkos i Thessalien, hvor den lumske Pelias har stødt sin halvbroder kong Aison fra tronen og kastet ham i fængsel. Aison er bange for, at Pelias vil efterstræbe hans søn, hvorfor han overgiver sønnen Jason i kentauren Keirons varetægt. Kentaurerne er halvt mennesker og halvt heste, som lever i bjergene. De er voldsomme og fordrukne, men har også helbredende kræfter. Kentauren Keiron er den viseste af dem alle, og han er lærer for flere af de græske helte. Da Jason er vokset op til en stærk og klog ung mand, vender han tilbage til Iolkos. På vejen mister han den ene sandal på vej over en flod. Jason tilbyder at bære en gammel kvinde over den frådende flod. Den gamle kvinde, som er gudinden Hera i forklædning, velsigner Jason, da hun ved, hvad den onde Pelias har i sinde. Da Pelias ser Jason, bliver han grebet af skræk. Han er nemlig blevet spået, at han skal tage sig i agt for en fremmed, som kommer til ham med én sandal.

Jason fortæller. hvem han er og gør krav på sin faders trone. Pelias lader som om, han går ind på kravet, men beder først Jason udføre en opgave, som oraklet tidligere har pålagt ham, men nu er Pelias blevet for gammel. Opgaven går ud på at hente det gyldne skind i Kolchis.

Jagten på det gyldne skind
Argonauterne bygger det gode skib Argos Med gudinden Athenes hjælp bygger Jason skibet Argo. Galeonsfiguren er en statue af Athene, udskåret af et stykke af Zeus' talende eg fra Dordona. Dette træ har den nyttige egenskab, at det varsler sømanden, når faren truer. Jason bemander Argo med 50 af tidens største helte, heriblandt Kastor og Poludeukes, Orfeus, Peleus og ikke mindst Herakles. Argonauterne gør ophold på øen Lemnos, som er befolket af lutter kvinder. Disse amazoner, hvis dronning er Hypsipyle, har dræbt deres mænd, som har forsømt dem og været dem utro med trakiske slavinder (lad dette være dig til advarsel.). Efter nogle indledende kampe opstår der et godt forhold mellem parterne. Jason bliver fader til to børn med den smukke dronning, og flere af de øvrige helte efterlader sig også børn på øen. Efter at Herakles flere gange har opfordret til at tage videre, fortsætter argonauterne deres farefulde færd i jagten på det gyldne skind.

Argo sejler østpå gennem Hellespont og næste stop er Propontis (på den tyrkiske østkyst), hvor de bliver gæstfrit modtaget af dolionerne, hvis konge hedder Kyzikos - i øvrigt samme navn som landets hovedstad. Herakles hjælper de venlige dolioner med at bekæmpe deres fjender, nogle 6-armede giganter, som bor på den modsatte side af øen. Herefter sejler argonauterne videre, men da de kommer til havs, blæser en voldsom storm dem tilbage til dolionernes ø. Dolionerne tror, at der er tale om et angreb fra deres nærliggende fjender, og det udvikler sig til en voldsom kamp, hvorunder flere dolioner bliver dræbt, deriblandt kong Kyzikos. Da misforståelsen går op for parterne, breder sorger sig, og der holdes en offerfest for de faldne.

Herakles forlader argonauterne
Argonauterne fortsætter til Kios i Mysien. Undervejs ror Herakles så voldsomt, at kun Jason er i stand til at følge med. Til sidst knækker hans åre, og på Kios går Herakles ind i en skov for at finde et træ til at lave en ny åre af. I mellemtiden går Herakles' ven og elsker Hylas ned til vandet for at fylde en krukke. Her bliver han bortført af vandnymferne, som falder for Hylas' smukke udseende og krøllede lokker. Da Herakles kommer tilbage og får den sørgelige tidende, leder han fortvivlet efter ham hele natten, og det ender med, at Argo må sejle videre uden Herakles (vi ved nu, at Herakles tog afsted for at udføre sine ti storværker for kong Eurystheus. Mere herom en anden gang.).

Nævefægteren Polydeukes (Pollux) Herefter kommer argonauternes til bebrykernes land, som regeres af kong Amykos, som er søn af Poseidon. Kongen, som er meget stolt af sine evner som nævefægter, udfordrer de fremmede til en match, som skal fortsætte, indtil taberen er død. Hvis ingen tager udfordringen op, vil de alle blive styrtet ud fra klipperne. Polydeukes, som har vundet førsteprisen ved de olympiske lege, tager udfordringen op. (Polydeukes (Pollux) er søn af Zeus og Leda - du husker sikkert historien om Zeus, som i skikkelse af en svane besvangrer Leda ?). Kongens handsker er fyldt med søm, og han er adskillige år yngre end Polydeukes. Grækeren lægger forsigtigt ud for at aflure kongens evt. svagheder, og det ender med, at Polydeukes knuser Amykos' tinding med et voldsomt slag, og kongen dør. Bebrykerne går i panik, og argonauterne kan nemt indtage det kongelige palads. For at formilde Amykos' fader, Poseidon ofrer Polydeukes tyve tyre til ham. Det ruinerer ham dog ikke , da tyrene alle er taget som bytte fra paladset.

Besøg hos seeren Fineus
Marmarahavet og Bosporus Herefter følger besøget hos seeren Fineus i Bithynien (nordvestlige Lilleasien). Fineus, som er en gammel mand, har misbrugt sine gaver som seer og har afsløret gudernes planer for menneskene. Som straf har guderne blindet ham. Desuden sørger de for, at han aldrig kan spise sig mæt. Når han sætter sig ved bordet, kommer de afskyelige harpyier flyvende og besudler maden med deres skarn. Det lykkes Boreassønnerne, Zetes og Kalais, som også er i stand til at flyve, at jage harpyierne bort, og den taknemlige Fineus rådgiver argonauterne om, hvorledes de skal nå frem til Kolchis og understreger, at rejsens succes afhænger af Afrodite. Han fortæller, at når de når frem til indsejlingen til Sortehavet, det berygtede Bosporusstræde, skal de først sende en due ind mellem klipperne, som ligger på hver side af skibet. Hvis klipperne slår sammen og knuser duen, er også argonauternes forehavende dømt til at mislykkes. Det lykkes duen at komme igennem blot med tab af nogle vingefjer, og ligeledes lykkes det Argo at slippe helskindet ind i Sortehavet. Kun bagstavnen tager lidt skade. (Prosaiske sjæle har forsøgt at forklare klippernes sammntrækning med, at de er isbjerge, som fra de russiske floder flyder ud i Sortehavet. Tro hvad du vil, men jeg holder mere af Apollonios' forklaring.)

Arganauterne kommer ud for flere eventyr, som koster flere af dem livet. De besøger bl.a. tiberenierne, hvor mændene ligger i barselsseng og stønner, mens deres hustruer føder. På øen Aretias møder de nogle farlige fugle, hvis fjer falder som pilespidser af metal, når de ryster vingerne. Det lykkes argonauterne at jage fuglene væk med anvendelse af metalskralder. (En nutidig forklaring er, at de overtroiske argonauter har mødt det store forårstræk fra Sinai-halvøen hen over bjergene i Kaukasus på vej til Volga, og at de store fugleflokke har slået sig ned i nærheden af Argo.). Endelig når argonauterne frem til målet og ankrer op et stykke fra byen Kolchis.

Jason pløjer Ares' mark
Jason kæmper mod to ildsprudende tyre Oppe på Olympen diskuterer Hera og Athene, hvorledes deres yndling Jason skal få fat i det gyldne skind, for kong Aiete vil næppe udlevere det godvilligt. Det ender med at de går til Afrodite for at få hendes hjælp. Afrodite foreslår, at de skal forsøge at få Medea, Aietes datter over på Jasons side, og hun beder den lille Eros om at skyde en pil i hjertet i Medea, så hun bliver forslsket i Jason. Jason fremfører sit ærinde overfor Aiete, og som forventet vil kongen ikke bare udlevere det kostbare gyldne skind, men han lover, at Jason kan få skindet, hvis han kan tvinge to ildsprudlende kobbertyre under åget; tyrene tilhører krigsguden Ares. Dernæst skal han på én dag pløje Ares' mark, tilså den med dragetænder og høste den. Jason indvilliger og går tilbage til sine kammerater for at fortælle dem om aftalen. På vejen møder han Medea, der bliver uhjælpeligt forelsket i Jason. Som myten skriver, så er Eros' pil trængt ind i hendes hjerte "lige til fjerene". Hun giver ham en tryllesalve, som vil gøre ham usårlig overfor våben og tyrenes frygtelige ild og fordoble hans styrke. Til gengæld lover Jason at gifte sig med Medea og tage hende med, når han rejser bort.

Medea dysser dragen til ro, mens Jason stjæler det gyldne skind
Jason stjæler det gyldne skind fra dragen Den følgende dag løser Jason uden problemer den stillede opgave. Han møder dog en uventet udfordring, for af hvert dragefrø, han kommer i jorden, springer straks en bevæbnet kriger op af jorden og går til angreb. Men igen kommer Medaham til hjælp. Hun beder Jason om at kaste en sten på hver af disse jordfødte krigere, hvilket han gør. Krigeren, der bliver ramt, tror, at det er hans nabo, som har gjort det, og snart har de slået hinanden ihjel. Efterfølgende går han og Medea hen i den hellige lund, hvor vædderskindet hænger. Skindet bevogtes af den forfærdelige drage, som er født af Tyfons blod. Medea dysser dragen, som er større end skibet Argo, i søvn med sine troldomskunster, hvorefter de tager skindet og skynder sig ned til bredden, hvor Argo ligger for anker. Præsterne slår alarm, men for sent; og da de kommer ned til stranden, er Argo allerede velbeholdent ude på havet.

Poseidon og argonauterne Aiete sender skibe afsted anført af Medeas broder for at få skindet tilbage, og de lykkes dem, at afskære argonauterne vejen. Argonauterne beslutter at udlevere Medea til forfølgerne, men ombestemmer sig, efter at Medea minder Jason om det løfte, han har afgivet. I stedet beder Medea sin broder Apsyrtos komme til Artemis’ helligdom, så de sammen kan aftale Argonauternes skæbne. Men Jason ligger i skjul og dræber den intetanende Apsyrtos. Det gudeskabte Argo kræver nu, at Jason skal drage til Kirke for at sone drabet, og undervejs møder han den række af forhindringer, som vi kender fra Odysseen heriblandt Sirenerne, Solens ø, Skylla og Charybdis og endelig Phaiakernes ø. Her bliver Jason som lovet gift med Medea, inden rejsen fortsætter. Trængslerne er endnu ikke forbi, for vinden driver dem mod Libyens kyst, hvor de strander i ørkenen. Efter mange farer og strabadser sejler de igen nordpå i Middelhavet og nærmer sig Kreta. Her huserer vagten Talos, som ikke vil lade Argonauterne passere og ugæstfrit kaster store klippeblokke mod dem. Talos er en frygtelig robot og helt igennem lavet af kobber Medea viser igen sine evner og giver Talos en trylledrik, som angiveligt skal gøre ham udødelig. Da han nedsvælger drikken, falder han i søvn, og imens han sover, løsner Medea den skrue, som lukker hans kredsløb, og Talos "forbløder" intetanende. Kort efter er argonauternes togt til ende og de ligger ind ved Iolkos.

Argonauterne vender tilbage fra deres togt
Da argonauterne lægger ind ved Iolkos, undrer de sig over, at ingen møder op for at modtage dem. Det viser sig, at at man troede, at de alle var omkommet, hvorfor den usle kong Pelias havde taget mod til sig og dræbt ikke alene Jasons forældre men også den lille søn, de havde fået under Jasons fravær. Jason foreslår sine kammerater, at de skal storme byen, men igen tilråder Medea, at de forsøge at klare situationen med list. Hun vil selv vove sig ind i byen, og når en fakkel blev vist over slottet, er det tegn på, at Pelias er død og byen åben. Imens skjuler argonauterne sig i en nærliggende bugt.

Jasons - og Medeas - hævn
Medea går så ind i byen med 12 tjenestepiger. Hun bærer en hult billede af gudinden Artemis og er selv maskeret som en gammel kælling. Hun råber til skildvagterne, at de skal lade hende passere, for Artemis er kommer i en vogn trukket af flyvende slanger for at bringe lykke og velstand til Iolkos. Vagterne lukker kvinderne ind, og Medea går op på slottet, hvor hun vækker Pelias, som forskrækket spørger, hvad gudinden vil ham. Medea fortæller, at Artemis vil belømme ham for hans fromhed ved at forynge ham. Pelias er en anelse tvivlende, men da Medea lader sin forklædning falde og viser sig som den unge, smukke kvinde, hun er, begynder han at blive overbevist. Hun skærer en gammel vædder i 13 stykker og koger dem i en kedel, samtidig med hun udtaler nogle trylleformularer. Så lader hun som om, hun har forynget den døde vædder, idet hun har skjult et kid i det hele billede af Artemis. Nu er kong Pelias helt overbevist og lægger sig villigt på et leje, hvor Medea snart dysser ham i søvn.

Medea beder Pelias' døtre om at skære deres fader i stykker, ligesom de har set hende gøre det med vædderen, og koge stykkerne i den samme kedel. Da de har udført dette hverv, tager Medea dem med op på taget, hvor de skal anråbe månen og svinge deres fakler til gudindens ære. Argonauterne ser faklerne og indtager byen uden at møde modstand.

Nu kunne man fristes til at tro, at historien ender med, at Jason får sin retmæssige trone og lever lykkeligt sammen med sin hustru Medea, som har hjulpet ham så godt. Faktisk har der efter min mening ikke været særlig meget helt over Jason i denne fortælling. Men da omstændighederne ved Pelias' død bliver kendt, beslutter byens råd at landsforvise Jason, og han tager afsted med Medea til Korinth, hvor han håber at opnå et endnu større rige.

Hvordan det går Jason og Medea efterfølgende, har Euripides beskrevet i sit drame, Medea. Den historie vil jeg måske fortælle ved en anden lejlighed - den er ikke rar.

Nu kan Internettet være udmærket til nogle ting, men når det kommer til litterær nydelse kan det ikke stå mål med en god bog. Bent Haller har lavet en forrygende genfortælling af sagnet "Jason jagten på det gyldne skind", som er udkommet på Sesam, 2001 med illustrationer af Mads Stage. En oplagt gaveidé til lidt større børn - og også voksne.

Jeg har også begået en side, som omhandler helten over alle helte, Herakles. Klik her, hvis du har lyst til mere græsk mytologi.

 

Vælg næste side: